Panik i 12. time ... for trackingtosser



 

 

"Mange års workout og turhistorik - rykket lige ud i lokummet"

Det er nu du skal komme ind i kampen, hvis ikke du vil blive hægtet af og miste din trackingplatform

Kajakture, motionsløb, workouts på vandet eller i motionsrummet - data er fedt, specielt når man kan se at du rykker dig. Styrkemæssigt og mentalt, og så bliver man så glad af god motion.

Jeg vil gerne her i 11. time dele min bekymring og samtidigt også lidt længere nede - min glæde med dig, som bruger Endomondo til at tracke dine workouts og ture med. Endomondo lukker ned og de slukker lyset når de går hjem den 31/12 2020.
Hvad er alternativet så?

Endomondo var 2 ting
- og jeg har fundet en god løsning til een af dem

1) en tracking app som du kunne bruge på telefonen
2) en avanceret dataplatform til dine data (uanset om data kom fra telefonens app eller et aktivitetsur)

Så opgaven er at finde en løsning til dataplatform, dataopsamling og til at forbinde de 2. Vi har været møg-forkælede med Endomondo, det går op for dig når du kigger dig rundt i alternativerne. Endo havde både en god app til telefonen og en fantastisk dataplatform til at visualisere data'ene.

Vi kigger på dataplatformen først, det den sværeste at finde en god en af.

MapMyRun / MapMyFitness osv. som UnderArmour henviser til at man skal migrere til er meget mangelfuld i forhold til Endomondo. Den har slet ikke den samme struktur over data og workouts, og så mangler vores sportsgren - hvor er kajakken henne?
Jeg testede det, og nu vises data som "generisk workout" når man logger en tur i kajakergometeret. Det holder jo ikke, det er slet ikke på højde med Endo. Glem det, spar irritationen.


 
Jeg prøvede også Strava og Garmins dataplatforme og faktisk en del andre workout platforme af for at finde noget der bare kommer i nærheden af det overblik som Endomondo har givet mig igennem de sidste 9 år. Ja Endomondo har faktisk været min motivator og makker igennem alle mine kajakår. Ingen af de andre apps kan tilbyde samme fede overblik over sportsgrene, statistik på tværs, personal bests, samlet antal kilometer i kajak, ruter osv. Slet ikke i det detalje niveau. I Stravas platform kan man ikke få lov at ændre på en distance efter den er langt ind. Dvs træning i ergometer kan ikke rettes med korrekt antal km efterfølgende - mega flopper, det er bare amatøragtigt. Der er heller ikke nogen der svarer i deres support.

Jeg har spurgt lidt ind til mine Endomondo venner, hvad de har tænkt sig at gøre. Jeg bruger altså mine data til at holde mig selv op på, og presse mig selv lidt mere hver gang - eller næsten hver gang. Følge udviklingen og tracke mine ture og se mine mellemtider på kilometerne. Jeg bruger den også til at gennemse en lang dagstur og se lidt på kilometer tiderne eller turens forløb iforhold til vejret.

Nu bruger jeg et Garmin ur til at tracke med - jeg bruger ikke telefonen til dette længere - den er for upræcis og sluger for meget strøm på de længere træningspas. Det at jeg bruger mit ur istedet for, det gør min søgen efter en erstatning til Endomondo lidt enklere. Jeg skal kun finde en dataplatform til workout data. Jeg skal nok pege på en App også, bare rolig :)

I al min søgen, der dukkede der kun eet rigtig godt forslag op til den del, nemlig www.SportTracks.mobi
Den koster penge, så hvis du er principfast omkring det bare skal være gratis, så kan du ligeså godt bare stoppe med at læse her. Meen overvej det nu lige - Sporttracks er ikke ret dyr, 59 USD/år, omregnet ca 350 kr. Og det er klasse godt dataoverblik de leverer.

Ved første øjekast ser det lidt uoverskueligt ud, men nu har jeg brugt det effektivt i et par uger, og jeg tror næsten godt jeg vil sige at det lige er en tand bedre end Endomondo. Den kan interface til stort set alle platforme, Whittings, Garmin, Tomtom, Polar osv. og den kan samle alle data fra alle de platforme man ønsker. Feks data fra dit Garmin ur og data fra din Whittings vægt, skridttælleren osv. Du får en mega fed datasammensætning ud af det, hvis man lige gider rode med at sætte det op.'
https://www.sporttracks.mobi/blog/the-best-endomondo-features-are-in-sporttracks

Men hvad så med mange års historik - er det rykket lige ud i lokummet ?
Nej, ikke hvis du gider migrere data over. MEN det er ikke helt nemt at flytte med.

Det her kan du godt glemme:
Jeg fik et tip om at bruge tapiriik.com til at synce data med. Den service kan sætte en krog i både Endos gamle data og den nye SportTracks platform. Altså så burde alt jo bare rykke med over - altså de 9 års data, som jeg synes er fedt at have.
Men nej, den syncer kun 1 måned tilbage.

Jeg forsøger derfor i stedet at lave en eksport af data inde fra Endo appen og til en fil, som derefter kan indlæses i SportTracks. Det skal man forespørge på hos Endomondo via appen på telefonen. Data ankom fra Endomondo efter 1-2 dage, og det var så en fin opsummering: knap 1600 workouts i separate filer. Nu skal de så importeres i SportTracks, og det er så ikke så nemt. Inde i sporttracks kan man importere 1 workout ad gangen.
Du kan iflg. Sporttracks vælge mellem 2 måder at multi-importere på:

1) Din bunke af downloadede workouts ligger i en zip-fil. Den sørger du lige for ikke indeholder mere end 100 tracks. Jeg tog 6 måneder ad gangen, det gik. Hvis du har flere der i, så skal du opdele dem i flere zip-filer. Så går du ind i SportTracks på nettet, logger ind, trykker på "tilføj træning" i øverste højre hjørne.


Trykker på Importer knappen:


 

Trykker på "Gennemse" og der peger du så zip-filen ud, som du fik fra Endomondo.

Og så tygger den lige på den en god stund. Ja, det tager tid. 20 workouts ca 15 sekunder. Og voila ! så er al din data importeret i en solid og god platform.

OK, jeg blev lidt skuffet da jeg så at workout kategorien som mine mange kajakture mest er, de kom ind som Kategorien "Other". 

Det viser sig, efter jeg har gravet i det og snakket med ST folkene, at det universelle format for workouts kun har ganske få kategorier som er universelle, løb - cykling og et-eller-andet mere. Så der er lige lidt data-afpudsning. Heldigvis er Sporttracks supportfolkene både hurtige, forstående og velformulerede i deres svar på mine mange spørgsmål. Jeg tænkte, den knækker jeg lige selv ved at pille i datafilerne. Jeg lukkede op i TCX filen for lige at lure det af:

 

Jeg forsøgte at udskifte "Other" med bl.a. "Kayaking", men uanset, så tyder det på at formatet "Other" bare er 98% af alle de andre sportsgrene. Importen bliver bare ikke helt rigtig. Ved at udskifte med Kayaking kommer data ind som Roning, og der omregnes distancer til meter, osv. Så det duer ikke.

Så var de så flinke i supporten at foreslå at jeg "hackede" TCX filerne ved at udskifte "Other" med "Rowing: Kayak"

Så kommer de rigtigt ind i dataplatformen, men det er omstændigt at lave en replace i alle filerne. Så det var ikke nemmeste vej til datavasken.

Sporttracks anbefaler at man enten køber en data-sync service (der fungerer), som hedder FitnessSyncer. Det koster lidt basseører, men det fungerer godt. Du får alle dine kajak, vandring, svøming osv ind som kategorien "Other"

Du kan også importere filen (zip-filerne) fra Endomondo manuelt selv - også uden du har ændret kategorien i dem.

Efter importen, så består øvelsen består nu i, at du skal ind og multi-vælge en bunke workouts, og derefter pege på hvad det er for en sportsgren. Det er jo kun een gang dette skal gøres, så prisen for at bevare historiske data er højst et par timer foran computeren.

Fremgangsmåde:

Klik på menuen "træning-sessioner", "alle datoer" & "vælg":

Så popper datovælgeren op, gå til den måned du lige har importeret, og klik på INDSTIL FILTER (nederst til højre)

Og tryk på "Vælg" :

Så kan du multi-markere de workouts du vil ændre på. Klik og hold shift nede hvis du vil markere en række nedad.

Og klik så på "rediger" øverst til højre:

 

Vælg sport-typen: klik først på de 3 prikker ud for roning:

 og vælg så hvilken type:

 

Og tryk på Gem.

Sådan. Nu kan du køre lifetime kayaking miles statistik, og få alle dine data filtreret som du ønsker 

Møg omstændigt, men det er vejen til det. Uanset hvad.

Alternativet er at du trækker stikker på din historik, men der er bare så mange ture, løb og oplevelser som man egentlig godt vil have gemt tracket af.


"Så slap da lige af med de data, der"
Jeg ved det motiverer mig at bruge mine træningsdata aktivt, og feks. se tilbage på en tur, hvor man tænkte "hold da kæft, det var hårdt", og så gå ind og se på mellemtiderne og om det virkelig gav pote at maxe ud selvom der var medstrøm. Overnblikket over dagsturen, med det vekslende farvand og strøm - hvad betød det for hastigheden og er der noget jeg skal huske næste gang jeg ror rundt om Fur. Jeg kunne blive ved, men du skal selv kunne bruge det til noget for at følge mig her :)

Lige for at cleare det helt igen - Endomondo var 2 ting:
1) en tracking app som du kunne bruge på telefonen
2) en avanceret dataplatform til dine trackingdata

Jeg har stadig ikke et helt rigtigt forslag til telefon-appen, men dataplatformen ST - det spiller bare:

Et par skærmbilleder fra SportTracks - du får en masse god data





Nå men jeg er overbevist nu - uanset om de gamle data står til at redde fra den synkende skude eller ej.
SportTracks.mobi er løsningen.
Hvis du har et aktivitetsur, kan jeg varmt anbefale at prøve den af. Jeg har selv et Garmin Vivoactive 3, og det spiller super godt.
Sporttracks er som sagt forholdsvis billig, 59 USD/år. Når du signer op, så er der 45 dages gratis anvendelse, og ingen automatisk fornyelse af tilmeldingen efter udløb.

Hvis du vil være "venner" inde i appen, så prik mig på "skulderen" - det er sjovt sammen. Hvis du allerede kender mig fra Endovennegruppen, så vil jeg hermed opfordre dig til at komme med herover til SportTracks og prikke til mig :)


STRAVA - en app til telefonen

Hvis du ikke har et fitness ur, og insisterer på at bruge din telefon til at tracke ture med, så har jeg testet udvalget. Det er igen meget sølle, hvad der virkelig fungerer her. 

Jeg synes at den app der kommer tættest på at være brugervenlig og anvendelig samtidig det er Strava. Den kan fungere som freeware, men man kan låse op for lidt ekstra hvis man synes man vil betale lidt for det. Det er pebernødder, specielt sammenlignet med hvor meget tid du bruger på kajakture og motion. Det er 38kr/måneden. Det er godt givet ud. Så hvis du stadig vil bruge din telefon til at tracke turene med, og ikke er blevet forelsket i en løsning med et godt aktivitetsur, så skal du hente Strava. 

Du kan også lige som mig stille spørgsmålstegn ved om det er eneste gode alternativ. Jeg har indtil videre ikke fundet det helt rigtige. Jeg ved godt vi har været forkælede med Endo, men jeg synes det er for ringe det de andre præsterer. 

Ulempen ved Strava er, at du ikke kan synce til ordentligt til en dataplatform. Når jeg sætter Strava appen op til at synce med Sporttracks, så kommer mine workouts ind i ST som kategorien “Other”. Der er noget halvfærdigt ved Stravas data. Nå, men hvad så med Stravas egen dataplatform ? Ved første øjekast ser det fint ud, men som man kommer igennem de forskellige detaljer, så bliver det tydeligt, at den del har de ikke styr på. Jo, måske til løb eller cykling, men ikke alt det andet. Det begrænser dig voldsomt ved feks at du ikke kan ændre på dit workout efter det er syncet ind, feks distance eller tid. Så har du knoklet en halv time i ergometeret, og roet 5 km - det tracker appen jo ikke, det er ergometeret som tæller op. Men du kan ikke rette det bagefter inde i Stravas dataplatform. Det er efter min mening ubrugeligt. Men hvis du kan leve med det, og ikke gider bruge dataplatformen og er tilfreds med app’en på telefonen, så er den fin. Jeg bruger mit ur istedet for.

Hvis du finder en telefon-app som fungerer bedre - altså både kan levere data til en fuldblods dataplatform, og være en god og anvendelig app til kajaksporten - så skriv det i kommentarfeltet - jeg tester den gerne.

 KEEP UP THE GOOD WORK - det gør en forskel 

/Jacob Norris, December 2020


Sædvanligvis skal jeg huske at nævne, at denne blog ikke er ment som et diskusionsoplæg og ej heller er under indflydelse af kommercielle interesser. Det er mine egne holdninger og erfaringer, som jeg vælger at dele med dig i en god mening. Jeg håber at du læser den med en åben tilgang og tager de ting med dig herfra, som du selv synes du kan bruge i din egen kajak-evolution.
Du må gerne kommentere i kommentarfeltet, hvis du synes det er relevant eller du synes det har været god info.
Hvis du synes det har været brugbart, smid et like - og du må gerne dele hvis du synes det giver mening.

 

Jeg elsker min sport - også om vinteren  

Kommentarer

  1. Godt skrevet Jacob og fedt at du har fundet et godt alternativ til jer Endomondo-tosser �� Hører gerne din mening om hvilket kajakergometer som er bedst til prisen ... Hilsen Michael Otto

    SvarSlet
  2. Godt skrevet Jacob og fedt at du har fundet et godt alternativ til jer Endomondo-tosser 😃 Hører gerne din mening om hvilket kajakergometer som er bedst til prisen ... Hilsen Michael Otto

    SvarSlet
    Svar
    1. Da Sprints ergometer er efter min mening det bedste. Dyrt, men kanon godt. Der er engang imellem brugte til salg, og de er nemme at servicere og få dele til.

      Slet
    2. Dansprint, skulle der have stået

      Slet
  3. Super godt indspark, Jacob. Tak for detaljerne. Deler den med flokken i Kajakenergi - det kunne godt være nogen der har glæde af dine tips!

    SvarSlet
    Svar
    1. Brug løs, Tue. Fedt at du finder det brugbart

      Slet
    2. Tak for input Jacob. Er det detaljeringsgraden der får dig til at supplere Garmins data?

      Slet
    3. Primært, ja. Garmins backend er med tanke for løb, cykling eller skridttæller. Det mangler bare detaljegrad og overblik. De fleste begivenhedstyper, som jeg foretager mig ender i Garmins kategori: "ikke katagoriseret".
      Det skal så lige nævnes at jeg er træt af Garmin netop på min Vivoactive ikke har "kajak" som sport, så jeg skal ind og ændre fra Standup Paddle til kajak. Men det er mest Garmin og mit ur der har den mangel. Har du et Fenix5, så er Kajak en valgbar sportsgren

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Effektiv fremad-roning i kajak

Pagajen er kajakroerens vigtigste værktøj